Booking af Borgerhuset

Nu åbner vi for booking af borgerhuset!
Den nye forpagter af Borgerhusets køkken overtager efter planen d. 1/10.
Derfor kan dem der mellem 31/7 og 1/10 har lyst til at booke borgerhuset til privat arrangement skrive nu, til ormslevborgerforening@gmail.com
Hvis der er en dato med to eller flere interesserede trækker vi lod d. 10/7
Prisen er i den periode 2000kr for 24 timers leje for medlemmer, og 2400 for ikke medlemmer. Man skal selv gøre rent.
Salen kan også lejes uden køkken, i færre timer, og til færre penge hvis man er interesseret i det.
Hvis der er nogen der har lyst til at lave et arrangement for hele borgerforeningen i samme periode, så skriv også. Så længe sådan et arrangement bliver lavet til at give et overskud til huset, for slidtage, kan det nemt arrangeres.
Det er også muligt nu at skrive hvis man har lyst til at leje huset efter d. 1/10
Kontrakten med forpagteren er endnu ikke helt i hus, så priserne må man indtil videre gætte sig til.
Men det vi arbejder for er at Borgerforeningens medlemmer vil være i stand til at leje sal og køkken til et arrangement hvor man selv ønsker at stå for maden og drikkevarer. Men, man kan ikke hente sin egen kok ind for at lave den i køkkenet. Hvis man vil have professionel hjælp, får maden fra forpagteren.
Det er helt uforpligtende at vise sin interesse nu, og så melder vi ud når betingelserne er på plads. Vi trækker så lod mellem dem der stadig er interesseret, til den tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *