Kære medborgere i Ormslev og Omegn!
Så fejrer vi igen Mortensaften And og Allstars – Ormslevs lokale band.
Det sker torsdag d. 7. november kl. 18.00 i Ormslev Borgerhus.
Det er Peder fra Borgerhuset, der laver maden. Vi dækker selv bord – mens vi har sørget for hænder til opvasken.
Menuen er:
- Andesteg med svesker og tørrede abrikoser
- Marinerede kartofler med sennep og koldpresset rapsolie
- Kålsalat med solsikkekerner.
- Bagt fennikel med salvie og lime samt stegte rodfrugter med rosmarinsauce
- Til dessert: Mørk chokoladekage med hjemmelavet vaniljeis samt kaffe
Det koster 160 DKK for mad og entre for voksne og 80 DKK for børn (4-14 år). Børn under 3 år er gratis, men husk tilmelding alligevel. Ikke-medlemmer af Borgerforeningen betaler 200 DKK for voksne og 100 for børn.
I kan selv medbringe drikkevarer, men de kan også købes. Overskuddet går til Borgerforeningen.
Køb af billetter sådan -efter først til mølle-princippet til der ikke er flere biletter
Tilmelding er bindende. Sidste frist er mandag d. 4. november kl. 20.00.
- Mobilpay: 24118
- Ved mail spisiormslev@gmail.com eller sms til Susanne Muusmann, 72286123. Her skal pengene betales
- kontant på Ormslevvej 458
- ved bankoverførsel til 5364-0000244108 (Arbejdernes Landsbank) inden tilmeldingsfristens udløb d. 4. november.
- Husk altid at angive navn og antal børn og voksne
Bedste hilsner Ormslev og Omegns borgerforening