Alle indlæg af Jakob Schrøder

Gymnastik

Kære alle jer, lige et par oplysninger til borgerne om gymnastiksamfundet i Ormslev:

Vi starter op igen i januar 2018, jeg finder ud af hvornår Line, vores instruktør, er klar og hjemme fra Asien igen, mandage kl. 18.30- mm. mange gør indsigelser og vil tidligere på dagen;-).

OG vil blot sige at vi i næste sæson nok er 3!!! mænd på holdet, sir´det bar´;-)

OG vil også frygtelig gerne have en melding på, hvor mange af jer, der vil forsætte og eller starte på vores gymnastik hold i Borgerhuset hver mandag, så jeg ved hvor mange vi er, og om vi kan stille et hold.
Det koster 500kr for 12 ganges træning via mobilepay.
Send gerne en email til ouafa@rian.dk hvis du vil vide mere eller spørge om noget,

Og ellers er da bare tilbage herfra og ønske jer alle en smuk jul og et træningsfyldt nytår!

Hilsen Ouafa og borgerforeningens bestyrelsen

Ormslev Allstars – kom og vær med!

Ormslev Allstars, som er vores lokale band starter med at øve til Mortens Aften, hvor bandet afholder koncert.

Kristian Lassen og Erik Kelstrup sørger for at musikken spiller i takt til sangene.

Vi øver i øvelokalet hos Ivalo og Leif Falk, Ormslevbakken 3 mandage fra kl. 20-22.00.

Vi starter mandag d. 18. september

Mød glad op – alle der har lyst til at synge eller spille er velkomne.

De bedste hilsner
Kristian og Erik

Borgermøde i Ormslev og Omegns Borgerforening

Søndag d. 3. September kl. 15.00 afholdes der Borgermøde I Ormslev Borgerhus på Gammelsø Vænge 1.

Borgerforeningen sørger for kaffe og kage.

 

 

 

 

Dagsordenen er:

  • Information om Borgerhusets fremtid
    • Hvem er forpagteren?
    • Hvad er der aftalt I forhold til forpagtningen?
    • Hvordan kan vi som borgere bruge huset?
  • Opsamling fra sidste møde
    • Hvad aftalte vi?
    • Hvilke grupper er sat i gang? Hvad er status!
  • Hvem passer på huset – nedsættelse af viceværtgruppe
  • Hvad skal der så ske nu?
  • Eventuelt

Vi glæder os til at se jer!

Hvis man ikke har mulighed for at deltage, men gerne vil bidrage med idéer eller tid, så kontakt Susanne.

Her kan du læse referat fra sidste møde, Brunchmøde-30.4

 

Opdatering: Her er udfaldet af mødet.

Mandagsfrokost i Borgerforeningen

Mandag d. 2. oktober. kl. 13 mødes vi i Borgerhuset til hyggesnak og lidt god mad.

Alle tager et eller andet med til tag selv bordet, og man tager selv bestik, tallerkner og glas/krus med.

Man betaler 10. kr. som går til smør, brød, kaffe og te.

Tilmelding 3 dage før til Lis 61704612 på SMS eller ring.

Vi håber at flere af jer har lyst til at mødes med os.

Hvis vi bliver under 7 personer foregår frokosten hos Jens og Susanne, Ormslevvej 468.

Venlig hilsen Susanne og Lis.

Fællesspisning

Efteråret nærmer sig og dermed også tiden for fællesspisning i borgerhuset.

Driften og brugen af borgerhuset er ændret, og dermed er det blevet muligt at bruge køkkenet.

Vi har i bestyrelsen snakket om muligheden af selv at lave maden til fællesspisning.

Lis og Frank (trindballevej) og Finn Agger vil gerne være med til at skabe rammerne om dette. Men vi skal være flere(10-15 personer) for at kunne overkomme opgaven (indkøb–forberedelse- madlavning-oprydning). Men det er jo ikke sikkert alle kan hver gang, derfor det forholdsvis høje antal.

Så derfor meld tilbage senest lørdag d. 2/9 til Frank, og vær med til at udvikle et nyt og hyggeligt koncept omkring vores fællesspisning.

Vi vil holde et planlægningsmøde mandag d. 4/9 kl. 19.30 hos Frank og Lis.

Første fællesspisning er torsdag d. 21/9 kl. 18.00.

M.v.h. Frank 51 944 612

trindballevej@gmail.com

Gymnastikhold i Borgerhuset fra mandag d. 21. august

Gymnastikhold i Borgerhuset fra mandag d. 21. august
 

OK de damer og herrer, der er en 8-9 stykker OG vi kører!

Vi mødes på mandag d.21. august i Borgerhuset i Ormslev, og ser hvor mange vi bliver på listen kl. 18.30, Gl. Søvænget 1! 
 
Husk en yogamåtte, løst tøj, drikkedunk, og hvad du ellers har brug for for at bevæge dig og svede. 
 
Så fortæller vi(læs Line Nygaard) mere… God weekend. 
 
Vi ses KH Ouafa+ Line Nygaard

Kommuneplan 2017

Det er nu tid til at byrådet skal have godkendt den nye kommuneplan 2017. Jeg har derfor fået nogle fysisk eksemplarer, som interesserede kan afhente på min bopæl. Skriv lige til mig på 7228 6123, så vi kan aftale afhentningen. Ellers kan I læse mere her: https://aarhuskommuneplan2017.dk
Der er høringsfrist for planen d. 5. September. Så er der noget I gerne vil gøre indsigelser i mod, så kan I sende det til bestyrelsen for Borgerforeningen på ormslevborgerforening@gmail.com eller ringe til mig på 7228 6123. I kan også sende det direkte til kommunen gennem dette link: https://aarhuskommuneplan2017.dk/debat/hvad-er-til-debat/
Vi vi i bestyrelsen se på planen og vurdere om der er områder, der kræver vores handling. Men vi vil naturligvis gerne høre fra jer, hvis I tænker der er noget væsentlig at adressere.
Inden d. 15. Oktober skal vi endvidere have lavet en Lokalsamfundsbeskrivelse, som vi på næste bestyrelsesmøde vil lægge rammer samt en handleplan for.
Næste bestyrelsesmøde er ved at blive aftalt og afholdes inden udgangen af august!