Tak for et rigtig godt møde d. 10 marts.

Vi i bestyrelsen gik fra mødet med fornyet energi – og har noteret alle de gode inputs som blev drøftet i grupperne. Til dem som ikke deltog – I kan finde referatet på hjemmesiden under fanen ”Om borgerforeningen” -> ”Borgerhusets fremtid referater”.

I slutningen af vores møde drøftede vi muligheden for at nedsætte nogle Kompetencegrupper – hvor man som borger i byen kunne melde sig på. I Hver gruppe vil der være en tovholder fra bestyrelsen der deltager. På nuværende tidspunkt er vi i den indledende fase hvor vi danner os et overblik over processen og vi vil efterfølgende søge folk til de forskellige kompetencegrupper.

Vi vil invitere alle borgere til et opfølgningsmøde i borgerhuset inden sommerferien.