Arrangementer Oktober

Nedenfor kan du/I læse mere om de forskellige arrangementer der kommer i borgerhuset i oktober måned. God læselyst 🙂

Pizza og vin d. 3/10 kl.18:00:

Tilmelding sker på mail til: johanlyhne@gmail.com, efter tilmelding på mail, indbetales beløbet for pizza/pizzaerne på QR koden, eller på #24118 og vælg kategori “Pizza og vin.”
(OBS. sidste tilmelding til pizzaarrangementet, er onsdag d. 30/9.)

Med havets kæmper på jagt 6/10 kl. 18.45 – 21.00:
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Kreacafe d. 12/10 – 16/10 kl. 11.00 – 14.00:
Har du fri i efterårsferien, og ved du ikke hvad du skal lave? 
Så kig forbi borgerhuset mandag – fredag kl. 11.00 – 14.00, hvor vi laver forskellige kreative ting og aktiviteter i borgerhuset. 
Alle er velkommen. Hvis du er barn, skal du huske at tage en forælder med 🙂

Nedenfor ses programmet for ugen.
Pyntet der laves i løbet af ugen bestemmer du/I selv om du/I vil have med hjem, eller om det skal pynte fint i borgerhuset frem til vores halloweenfest d. 31/10.
Onsdag hvor vi laver lanterner, skal du/I selv medbringe et syltetøjsglas.
Torsdag hvor vi skal skærer græskar, skal du også selv medbring et græskar. Vi kårer det flotteste græskar så gør dig umage.

Vi glæder os til at se jer.

Spillecafe d. 17/10 kl. 15:00 – 19:00:
Vi gentager succesen fra sidste gang.
Tag hele familien under armen og kom til en hyggelig eftermiddag/aften, hvor vi spiller forskellige brætspil. 
Du/I er velkommen til at tage jeres egne spil/brætspil med til arrangementet, vi har også nogle spil i borgerhuset.
Da arrangementer starter kl. 15.00 og slutter kl.  19.00, vil det være muligt for dem der har lyst, at vi sammen bestiller pizza eller andet mad og hygge med det. (Spisning er for egen regning.)
Det vil også være muligt selv at medbringe mad til arrangementet og spise det sammen os andre.
Deltagere er også velkommen til at tage hjem og spise og komme igen, da huset er åbent til og med kl. 19.00.
(Husk at tage jeres hjemmesko med, så det ikke bliver koldt for fødderne og for at skabe lidt mere hygge)

Foredrag om kvantecomputer d. 21/10 kl. kl. 18.45 – 21.00:
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.

Oktoberfest 24/10 kl. 18:30

Fredagshygge d. 30/10 kl. 16:00 – 18:00
Tag dit gode humør med og naboen under armen, når vi gentager succesen med fredagshygge i borgerhuset, vi ses til et par hyggelige timer.

Halloweenfest d. 31/10 kl. 16:30.
Er du modig nok? Tør du at komme forbi det største og måske uhyggeligste hus i Ormslev? Så skal du kigge forbi borgerhuset hvor vi åbner dørene kl. 16:30 til et uhyggeligt spøgelseshus.